SKAT har de seneste år haft stor succes i jagten på skjulte udenlandske formuer.

Der er blevet indgået aftaler om informationsudveksling med en efterhånden meget lang række af skattely-lande. Og SKAT har med sit projekt Credit Card strammet nettet om de danske skatteydere, der skjuler formuer i udlandet, ved at indhente oplysninger fra bankerne om anvendelse af udenlandske kreditkort i Danmark. Et projekt, der er blevet udvidet af flere omgange og som foreløbig har givet mere end en halv milliard skattekroner i statskassen, og sager med retsligt efterspil for dem, der ikke har kunnet give en god forklaring på anvendelse af udenlandske kreditkort. Samtidig har projektet givet SKAT en sidegevinst, fordi plastikkortet også sladrer om udedanskere. Der er på den måde opstået sager med udedanskere, der på grund af ophold i fædrelandet, blotlagt ved kreditkorttransaktioner, reelt er skattepligtige til Danmark ifølge SKAT, men ikke betaler skat til Danmark.

Hen over sommeren har SKAT så jagtet store kontantbeløb blandt rejsende i Københavns Lufthavn i projekt pengekontrol. Formålet med aktionerne har været at undersøge beholdningen af kontanter hos rejsende på fly til en række udvalgte destinationer. Alle beløb over 10.000 euro skal anmeldes ved både indrejse i og udrejse fra Danmark som led i bekæmpelse af hvidvask og terror. Og så benyttede man lejligheden til at checke passager med cool cash i håndtasken, pengebæltet eller skoene i en størrelsesorden, der var lige lovlig meget i lommepenge til ferien, for gæld til det offentlige. I de tilfælde kommer de nye fogeder i lufthavnene på banen og foretager udlæg i pengesummen.

Nu er SKATs seneste projekt, efterfølgeren til kreditkort-projektet, ført ud i livet – projekt Money Transfer. SKAT har tidligere fået tilladelse til at kræve detaljerede oplysninger om alle bankoverførsler mellem Danmark og skattely udleveret fra bankerne. Bankernes interesseorganisation, Finansrådet, har stået i et skisma der sikkert kan være blevet opfattet som en interessekonflikt. Men fuldt forståeligt har man krævet en grundig juridisk undersøgelse af, om SKAT nu også havde den klare og sikre hjemmel til anmode pengeinstitutterne om oplysningerne. Resultatet var klart, og Finansrådets reservationer i relation til at udlevere oplysningerne måtte bortfalde. Længere tids tøven er slut, og resultatet er nu, at bankerne har udleveret de oplysninger, som SKAT efterspurgte.

På det principielle plan er det gribende enkelt: transaktioner til og fra 55 lande i en periode på fem år. Det helt unikke datamateriale, som set fra den praktiske synsvinkel er af astronomisk omfang, er nu i hus hos SKAT og danner grundlag for projekt Money Transfer.

Tallene viser, at danske privatpersoner og virksomheder har sendt over 1.000.000.000.000 kroner frem og tilbage mellem Danmark og udvalgte skattelylande. Umiddelbart et chokerende højt tal, der nu er hevet frem i lyset. Men det vil vise sig, at talrige af de omhandlede transaktioner og en meget stor andel af det samlede beløb slet ikke vedkommer SKAT, fordi det drejer sig om helt almindelig handel med store samhandelspartnere. Et land som England er med på listen, og det indebærer, at Danmarks enorme svineeksport til England tæller med i billionen. Også når det drejer sig om lande som Bahamas og Cayman Islands vil der være talrige helt legale transaktioner med bl.a. værdipapirhandel. I virkeligheden kan det undre, at SKAT ikke har fået renset det runde tal og indkredset det suspekte omfang, før den nylige offentliggørelse, der hurtigt fik medierne til at tale om den største skatteskandale nogensinde.

Så baconen skal altså skraldes af nu. Der venter SKAT et meget omfattende arbejde med at nedbryde den enorme mængde transaktionsdata. Skatteministeren har lovet SKAT yderligere manpower til den opgave, og har derfor ændret i den planlagte personalereduktion. Det er indlysende, at arbejdet vil afsløre omfattende illegale transaktioner, der målt på både antal sager og størrelsen af de involverede beløb vil overstige resultaterne af kreditkort-projektet. Det er en banebrydende ny måde at lave skattekontrol på, og det vil uvægerligt bringe lyssky transaktioner frem, som ingen havde troet kunne afsløres.

Bag transaktionerne står danskere fra forskellige kredse og samfundslag, som SKAT vil få kig på. SKAT vil naturligvis rejse krav om beskatning af de indtægter, som efter SKATs opfattelse skulle have været beskattet i Danmark. Derudover vil der melde sig det mere ubehagelige spørgsmål om eventuelt strafansvar for overtrædelse af de danske skatteregler.

Selvanmeldelse i sager om skattesnyd giver som udgangspunkt en straf-rabat og mulighed for at få det ordnet i det stille. Der er endvidere en tidsbegrænset amnesti-ordning på vej med virkning for 2011, som er særlig fordelagtig for skatteydere, der vil gøre rent bord.

Skatteadvokaterne vurderer, at de skatteydere, der nu kan forvente at blive kontaktet af SKAT som led i projekt Money Transfer, ikke kan opnå rabat ved nu at løbe ind af fordøren hos SKAT. Men myndighederne har i sådanne sagsforløb en række vigtige pligter, som skal iagttages, og de mistænkte skatteydere har en række vigtige rettigheder. Pligter og rettigheder, som kan få indflydelse på sagernes udfald. Desuden kan strategiske overvejelser på skatteyder-siden være vigtigt for udfaldet af begge sagsforløb, som ikke bør versere sideløbende.